DIAGRAM – Vejen til optimal behandling af type 2-diabetes

Baggrund for projektet

Forekomsten af type 2-diabetes er konstant stigende i Danmark. I dag har 322.000 personer diagnosen type 2-diabetes og 100.000 personer ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes. I 2030 forventes antallet af personer med diagnostiseret type 2-diabetes at være 420.000.¹ Med Diabetesforeningens ord ser vi ind i en ”Stille sundhedskatastrofe”.

Hvor fokus for den farmakologiske antihyperglykæmiske behandling tidligere ensidigt har været på den glykæmiske kontrol, er fokus i dag flyttet til den organbeskyttende effekt, der er set for lægemiddelklasserne SGLT 2-hæmmere og GLP1-analoger. Resultater fra de kardiovaskulære outcomestudier for de to lægemiddelklasser har betydet gentagne opdateringer af nationale og internationale guidelines. Senest er DSAMs retningslinje for ”Farmakologisk behandling af type 2-diabetes” blevet tilpasset i 2023.²

I retningslinjen identificeres fem centrale subgrupper af personer med type 2-diabetes svarende til:

• Type 2-diabetes med < 3 risikofaktorer*

• Type 2-diabetes med ≥ 3 risikofaktorer*

• Type 2-diabetes med hjertekarsygdom

• Type 2-diabetes med hjertesvigt

• Type 2-diabetes med nyresygdom (eGFR 60 < ml/min/1.73m² og/eller UACR > 30mg/g)

Formål med DIAGRAM-projektet

• At kortlægge i hvilket omfang almen praksis kan identificere personer med type 2-diabetes i de subgrupper, der er beskrevet i DES/DSAM retningslinjen ud fra tilgængelige data.

• At verificere hvilke arbejdsgange den praktiserende læge skal igennem for at opnå et sufficient beslutningsgrundlag for valg af farmakologisk behandling samt identificere muligheder for optimering af fremtidige arbejdsgange

• At kvantificere og karakterisere andelen af personer med type 2-diabetes, der findes i hver af de 5 subgrupper

• At belyse hvilken farmakologisk behandling, der anvendes inden for de 5 subgrupper
   

* De kardiovaskulære risikofaktorer omfatter:
Alder > 60 år
Mandligt køn
Familiær disposition til tidlig debut af kardiovaskulær sygdom (< 55 år for mænd, < 65 år for kvinder)
Dysreguleret hypertension > 130/80 mmHg trods behandling
Dyslipidæmi LDL > 1,8 mmol/l trods behandling
Rygning ≥ 10 pakkeår

Til at identificere personer med type 2-diabetes i de enkelte subgrupper, har almen praksis via deres journalsystem mulighed for at tilgå den praksisrettede del af forløbsplanen for type 2-diabetes med de samlede data på patientlister og patientoverblik.³ Der er som altid også mulighed for opslag i de individuelle patientjournaler. Spørgsmålet er om dette er sufficient til at identificere personer med type 2-diabetes i de fem subgrupper og derigennem have mulighed for at sikre en høj behandlingskvalitet.  Det er desuden aldrig undersøgt, hvordan personer med type 2-diabetes er karakteriseret og fordelt i de fem subgrupper, hvilket kunne give en retning for fokus i det kliniske arbejde med type 2-diabetes i almen praksis
 

Metode 

Spørgeramme til læger i almen praksis

De deltagende læger besvarede en række kvalitative spørgsmål om behandlingen af type 2-diabetes i almen praksis med det formål at afdække hvilke guidelines og retningslinjer, der benyttes i klinisk praksis. Det samme gjorde sig gældende for de hjælpeværktøjer, der er tilgængelige i forløbsplanerne og patientoverblikket.
 

Populationsdel 

Data blev registreret og opgjort ud fra den adgang lægen har til den praksisrettede del af forløbsplanen for type 2-diabetes med de samlede data på patientlister og patientoverblik.
 

Patientdata

Patienterne blev identificeret på følgende måde: Fra lægens journalsystem blev der tilgået den praksisrettede del af forløbsplanen for type 2-diabetes. Listen indeholdt alle klinikkens patienter med type 2-diabetes, som var kodet med ICPC-2.DK koden T90. Listen blev udskrevet, og patienterne blev nummereret fortløbende. Databasen trak løbende tilfældige numre, der henviste til den nummererede patient på patientlisten; herefter blev de angivne patientdata registreret. Der blev trukket op til 15 inkluderbare patienter. Data, der blev registreret på patienten, blev i det omfang det var muligt opgivet fra de angivne data på patientlisten i den praksisrettede forløbsplan. De datapunkter, der ikke kunne findes her, blev efterfølgende registreret fra journalopslag. Samtidig med at data for den enkelte patient blev indtastet, gav en algoritme til slut et bud på, hvilken af de fem subgrupper patienten tilhørte. Denne placering blev verificeret af lægen, der lægefagligt traf den endelige beslutning om, hvilken af de fem subgrupper patienten tilhørte. Der blev indsamlet data op til 5 år tilbage fra registreringstidspunktet.
 

Kriterier for patientdeltagelse

Inklusionskriterier  
• Diagnosticeret med type 2-diabetes 
• Patienten er aktivt tilknyttet klinikken 
• Patienten er over 18 år 

Eksklusionskriterier 
• Patienter med type 1-diabetes 
• Patienter med svær sygdom, der har medført sænkning af behandlingsmål og kontrol. Eksempelvis: 
       • Plejehjemsbeboer 
       • Dialyse/nyretransplanterede 
       • Uhelbredelig malign sygdom eller anden terminal sygdom

136 kliniker fra almen praksis i hele Danmark bidrog. Der blev lavet dataindsamling på 1.964 patienter.
 

Resultater

Her vises udvalgte resultater og konklusioner. Se den fulde publikation for yderligere data.¹

DIAGRAM konkluderer¹:

• Flertallet af patienter med komorbiditeter får organbeskyttede behandling - men 38% mangler fortsat
• Kronisk nyresygdom kan være underdiagnosticeret hos patienter med type 2-diabetes